DR2′s kontroversielle program lavet af Frank Poulsen ligger her til 13. juni 2013.
27 minutter godt TV med forsvarsminister Hækkeup, forsvarsindustrimanden, mægleren Vibeke Vindeløv og mig sagde hunden – nåja, jeg optræder faktisk med vores hund, Mimi.
Hvis du lyttede til Globus-programmet om droner idag den 29 januar 2013 lagde du sikkert mærke til at Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet, blev brug i cirka 40 min og jeg i 2. Her er baggrunden:
Hvad jeg fik at vide inden indspilningen af interviewet med mig var at jeg skulle svare på 5 spørgsmål og få en 5-8 min og at der derefter ville være en studiediskussion med Jakobsen og (forhåbentlig) en jurist. Intet om at en 1 ud af 5 spørgsmål til mig skulle lægges ind i samtalen med Jakobsen med hans frie mulighed for at være uenig.
På de 2 timer der gik mellem indspilningen af mig – hvor de fik mindst 15 minutters materiale – og programmet blev sendt har man altså besluttet at droppe praktisk taget alt hvad jeg sagde og dermed muligheden for en alsidig behandling af spørgsmålet om droner.
Hvad du som lytter fik var 40 min uden et kritisk ord om droner og drab, med gennemført forståelse for alt militær, argumenter af typen af det danske forsvar “må jo ikke koste noget”, at amerikanerne skam stort set retter sig efter folkeretten og atomafskrækningen har fungeret fint og “når man nu skal ud og dræbe bad guys, ja så…”
Det er 117 gang jeg ved egen medvirken erfarer hvorledes medier manipulerer sig frem til hvad du skal høre og ikke høre i det militære, realpolitiske perspektivs favør. Den information jeg fik om min egen rolle var – i f t programmet – stærkt misvisende.
Havde jeg vidst at jeg var tænkt som statist i et ensidigt, pro-vold, pro-drone og pro-NATO/USA program, der bevidst klippede muligheden for alsidighed væk, havde jeg naturligvis sagt nej tak.
Det gør jeg hvis Louise Windfeld-Høeberg – louw@radio24syv.dk – skulle finde på at ringe igen.
Lyt selv til programmet her.
Udgivet i Mediekritik
Du kan se hele dokumentar-programmet her. Hvorfor synes jeg – der selv er med nogle minutter i programmet – at det er seværdigt men ikke vellykket?
Programmet sætter fokus på en række vigtige ting i vor tid og der er en serie nok så afslørende portrætter med mennesker, der af den ene eller anden grund elsker våben. Tilrettelæggeren Jakob Thygesen er en diskret, søgende sjæl, der nok er programmets gennemgående helt men ikke stiller sig selv i centrum; han lader på en smuk måde mennesker komme til orde. Programmet cirkler omkring hans egen berettigede forundring over at vi i dagens verden synes at skabe fred med noget så destruktivt som våben og dét i uendelige, stadigt stigende og stedse mere raffinerede mængder.
Så vidt så godt. Hvad er det så der gør at det alligevel ikke rigtig lykkes? Læs resten
Udgivet i Atomvåben, Eftertanker, Fred, Mediekritik
Våben…våben…våben…
Våbentilhængere får hele programmet og først til sidst kommer 5 minutter med en, der er kritisk til verdens våbenvanvid. Den omvendte balance ville naturligvis være fuldstændigt utænkelig i DR (og stort set alle andre store medier).
Når du har set programmet så overvej hvordan du tror “almindelige mennesker” tolker dets mere eller mindre skjulte budskab.
http://www.dr.dk/tv/se/vi-elsker-vaben/vi-elsker-vaben
Dokumentar-programmet kan kun ses på denne lænke til 28. januar 2013
Udgivet i Danmark, Fred, Mediekritik, Tidsånden
Til dem, der har spurgt eller undrer sig!
Dette sted er jo min langsomme blog. Jeg bruger den kun til lidt længere artikler på nordiske sprog og da jeg mest skriver på engelsk bliver det ikke så ofte hér. Jeg føler heller ingen trang til at publicere ting bare fordi “man” skal være “på” hele tiden eller blive fundet af søgemaskiner. På god gammeldags facon publicerer jeg når jeg synes jeg har noget at sige!
Mine kortere kommentarer til verdens gang – og der kan være flere af dem hver dag – finder du ikke hér men på Facebook. Jeg bruger Facebook fordi det er dér folk er idag, faktisk omkring en milliard, siges det. Det er også dér man altid får en hurtig respons eller skaber debat. Ved slutningen nu af 2012 har jeg 1775 Facebook venner og bekendte. Den Transnationale Stiftelse, som jeg er chef for, har knapt 2400.
Det betyder at jeg dér når ud til omkring 8.000 til 10.000 mennesker rundt om på kloden om ugen. Og husk lige på at selvom du ikke er på Facebook, så kan du stadigvæk læse det hele, blot ikke deltage aktivt i debatter etc.
På Facebook er der dels min egen profil, dels alle de poster der lægges til hver dag på Den Transnationale Stiftelses (TFF) side. Og hvis du er interesseret i mine fotografier så publicerer jeg nogle af dem, ofte sammen med en kommentar, på min fotoside på Facebook. Dér vil du også finde en mængde poster vedrørende samtidig kunst i almindelighed og fotokunst i særdeleshed.
På TFF’s blog vil du kunne finde andre indlæg og “klummer” af mig, for det meste på engelsk. Og hvis du er interesseret i lidt længere beskrivelser og præsenttioner og ren reklame for min fotografier så skal du kigge ind på min fotoblog på Posterous.
Sådan ser min publiceringsprofil ved udgangen af 2012. Den har udviklet sig organisk og om et år ser den muligvis lidt anderledes ud.
Hvorom alting er så håber jeg du vil finde noget, der fanger din opmærksomhed, tanke og glæde.
Udgivet i Foto, Fred, Tilbageblik
Det Europæiske Fællesskab blev til den Europæiske Union med Maastricht-traktaten i 1993. Oprindelsen går tilbage til Kul- og Stålunionen fra de tidligere 1950ere, der blandt andet tjente til at gøre krig mellem Frankrig og Tyskland utænkelig.
Det er fuldt muligt at argumentere for at den europæiske idé har haft en heldig indflydelse på stabilitet og fred inden for Europa. Man har hjulpet tidligere diktaturer som Grækenland, Spanien og Portugal til demokratisering og givet store summer til uddannelse og infrastruktur. Unge mennesker kan uddanne sig på mange forskellige steder i Europa og lære at kende andre unge og andre landes kultur, sprog etc – givetvis noget, der bidrager til at tanken om at slå andre europæere ihjel idag eller i morgen er meget langt borte.
Men når Nobelkomitéen giver EU – altså Unionen som overnational struktur – æren for freden i Europa, afspændingen, stabilitet på Balkan og demokratisering og menneskerettigheder, så er det ikke bare på grænsen af det uhæderlige, det er en elitær rygklapperpris fra politikere til vestlige eller vest-venlige politikere – igen. Og man gør – også igen – vold på Alfred Nobels testamente. Læs resten
Udgivet i Fred, Internationalt iøvrigt
Publiceret i Skånska Dagbladet
26. juli 2012
Stickord som ESS, Max 4, Medicon Village, Gateway, Science Village – och Ideon, förstås – vittnar om att man i Lund har stora planer om att bli ett ledande europeisk high-tech vetenskapscenter.
Det är spännande och rikt på visioner – det kopplar universitet till näringsliv till internationellt avancerat naturvetenskaplig forskning och utveckling till turism till konferensliv till ökad integration över Öresund och övriga världen i en globaliseringens tidevarv.
I den helt nya stadsdelen Bruunshög skall, när allt stort har blivit verklighet kring 2050, upp till 50.000 nya Lundabor leva och arbeta.
Under april kunde man i Gamla Stationshuset se en utställning med idéer om allt detta i text och bild skapade av fyra arkitektfirmor. Mycket spännande i sig! Första spadtaget ska enligt planen tas vid årsskiftet 2014/2015.
Vi välkomnar givetvis visionen, stor och djärv som den är. Lund har levt tillräckligt länge på lagerbladen. Vår stad har unika kvalitéer och man befrämjar inte dess intressen genom att enbart vårda existerande sevärdheter – den museala filosofin. Lunds framtid består självfallet i att profilera sig på ett sätt som drar till sig människor från alla världsdelar och “all walks of life” och ger dem något unikt – framtidsverkstadens filosofi.
Men då ställer vi oss frågan: Ska Lund bara bli världsberömt som high tech “nördarnas” superdynamiska centrum? Vilken “image” – och därmed vilken ny verklighet – ska Lund bli? Læs resten
Udgivet i Bøger og kunst, Foto, Kulturspørgsmål bredt, Livet i Lund
