TFF, Den Transnationale Stiftelse for Freds- og Fremtidsforskning, som jeg er leder og medstifter af fik den 25. januar en helt ny hjemmeside med en blog, hvilket markerer at vi har eksisteret i 25 år.
Det markerer også at vi fra nu af går i en mere pro-peace retning.
Det betyder at Læs resten
Ny pro-peace hjemmeside og blog
Gemt i Fred
Libyen-krigsdagbog fra november 2011 og fremefter
Kommentarer om hvad der sker og burde være sket – på niende måned.
Med Khadaffis død er opmærksomheden ebbet ud, og jeg arbejder nu på en blog og en bog, der skal sammenfatte tyve års forskning og fredsarbejde med og i det tidligere Jugoslavien.
Men jeg vil løbende poste ting hér af relevans for det, der sker i Libyen.
Jeg vil skrive mere hvis den vold, som jeg hele tiden har forudsagt, trappes op blandt forskellige grupperinger i post-Khadaffis Libyen.
De seneste bidrag i denne måned findes længst nede.
15. oktober 2011
LIBYEN – INTET NYT ER GODT NYT…?
Har lige genemgået de ledende medier. Udover to historie på AlJazeera er der stort set intet fra Libyen. Da Khadaffi var død og NATOs mission officialt ophørte tabte medierne interessen. Journalisters og redaktørers symbiotiske relation til vold og krig er endnu en gang blevet bekræftet.
Mon ikke der er mange, der gerne ville følge med i hvordan det nu egentlig går i Libyen under den ny ledelse? Høre om flygtninge er kommet tilbage, om torturen, klanfejder, retsopgør, forsoning, fortsat kampe, om økonomien og olien, etc?
Libyen-krigsdagbog, oktober 2011
Kommentarer om hvad der sker og burde være sket – på ottende måned.
De seneste bidrag i denne måned findes længst nede.
13. oktober 2011
PÅ POLITIKENS FORSIDE KL 10.20 IDAG…
- kan man højest oppe bl a læse at Brøndby skal have en debutant i målet og en historie om nøgenfotos af Scarlett Johansson. Derimod kan man IKKE læse den historie f.eks. BBC og Al Jazeera har som top story: At de nye ledere i Libyen, NATOs nære venner, iflg Amnesty anvender tortur og andre lede midler mod tusinder af sine politiske fanger.
20. oktober 2011
KHADDAFI’s DØD EN STOR LETTELSE – MEN…
Læs resten
World Press Photo
Kunne ikke være mere enig!
Tak til Politikens Nikolai Howalt for at gennemskue dette show. Med få undtagelser – f.eks. det enestående foto af den cello-spillende kvinde i Kinshasa – har World Press Photo udover at være forudsigeligt men tekniskt perfekt – været et et orgie i voldspornografi.
For 3 år siden skrev jeg til den kommité, der står bag, og foreslog billeder om udvikling, fred, tolerance, forsoning og billeder af mennesker, der skaber sig et bedre liv eller hjælper andre. Trods tre rykkere fik jeg aldrig svar.
World Press Photo er en markant del af mediernes hang til det voldelige i tekst og billeder og dét vil blive ved indtil der blir mange flere der sige: “Nu kan det fandemig være nok, så ensidig er verden ikke. Brug Jeres formodede kreativitet til også at tage billeder af det positive, der sker!”
Gemt i Foto, Fred, Mediekritik
Libyen-krigsdagbog, september 2011
Kommentarer om hvad der sker og burde være sket – på syvende måned.
De seneste bidrag i denne måned findes længst nede.
1. september 2011
PENGE VÆLTER IND I LIBYEN, MEN IKKE I SOMALIA…
Interessant CNN video og artikel. Nu forstår vi så bedre hvorfor rebellernes første beslutning var at oprette en privat nationalbank i Benghazi. Nu forstår vi at “folkets penge” i virkeligheden er NTC’s og IKKE folkets. Nu forstår vi hvor deperate Frankrig og England er for at støtte sin marionetregering inden det hele styrter sammen… Læs resten
Nobels 2011 fredspris
Tillykke til de tre gæve kvinder! – Men så:
Positivt:
Fokus på kvinder, ikkevold, Afrika – og at prisen ikke gik til en mandlig krigstilhænger som tidligere år. Og at EU ikke fik prisen, som rygtet ville vide.
Negativt:
Det er igen menneskerettigheder snarere end anti-militarisme, der belønnes. Liberias præsident ønskede at få USA militære Afrika kommando placeret i sit land. To af dem har nære personlige bånd til USA og er allerede overdænget med priser, ikke mindst i USA.
Atter en pris til den politiske sfære, ikke til en forsker eller pædagog og ikke til nogen, der har kritiseret vestlig politik eller atomvåbnene.
Endeligt er det utroligt at man netop i år kunne undgå Tunesien og Egypten. Og atter overså fredsforkæmpere som Richard Falk, Gene Sharp, Johan Galtung og andre.
Kort sagt – nok så positivt i forhold til Nobel-kommittens tidligere udviste foragt for Alfred Nobel’s testamente. Men dog langtfra hvad jeg havde kunnet ønske og tænke. For den, der måske synes at jeg er for kritisk er det bare at læse Nobels testamente, så vil du forstå at der er grund til en kritisk grundtone.
Min fotoblog & fotoside på Facebook
Kære venner
Jag har i nogen tid skrevet lidt omkring fotografi, mit eget arbejde som kunstfotograf og lidt om kunst som optager mig. Det vil jeg blive ved med fremover; for dels har jeg det godt med det, dels er der en del, der gerne vil vide lidt mere om hvad jeg går og laver når jeg ikke arbejder direkte med fred og forskning.
Bloggen finder du hér
Facebook-siden har du hér.
- ja og så smider jeg også helt korte ting ind på Twitter.
Hvis du af og til besøger disse steder vil du desuden få informationer om udstillinger, foredrag og andet, der sker i mit galleri hér i Lund.
Og selvfølgelig gør du mig glad hvis du f.eks. trykker på “Like”, skriver en kommentar eller abonnerer hér eller dér.
På virtuelt såvel som reelt gensyn!
Gemt i Foto
Libyen-krigsdagbog, august 2011
Kommentarer om hvad der sker og burde være sket – på sjette måned.
De seneste bidrag i denne måned findes længst nede.
29. juli 2011
LIBYSKE REBELLERS MILITÆRE LEDER DØD
Læs den grundigt. Og hvorfor tager Jalil ikke spørgsmål?
Dette lugter langt væk af likvidering.
5. august 2011
LIBYEN – TUSINDVIS AF CIVILE DRÆBT
Civile dræbte i tusindvis, sagesløse i klemme mellem NATO og rebellerne.
Hér en seværdig rapport fra CNN International, der ER bedre sit rygte
Når man ser dette må man spørge: Hvad med Vestens “R2P – Responsibility to Protect?
Hvad vi rent faktisk har er U2K – Urge To Kill.
Hvor er de civile ofre i danske og svenske medier??
Læs resten
Hvorfor skriver Politiken sådan om Dennis Kucinich?
Lund, Sverige
25. august 2011
Kære Jakob Hvide Beim & Politiken
Det er fint at I i dag sætter fokus på SAS-soldaternes folkeretsstridige tilstedeværelse i Libyen.
Det er derimod ret betænkeligt at Beims artikel om Dennis Kucinich er iklædt en sprogdragt, der udstiller ham som outsider, aggressiv – og afsluttes med det sædvanlige PR-snak fra NATO om at beskytte menneskeliv. Iflg UNHCR er over en million, 15% af Libyens befolkning i dag flygtninge og dødstallene svinger mellem 15 og 30.000 – ikke helt i tråd med Responsibility to Protect. Men ikke ligefrem udskreget på Jeres forside.
Man kunne have valgt at gøre lidt research Læs resten
Gemt i Fred, Mediekritik, Mellemøsten
Libyen-krigsdagbog, juli 2011
Kommentarer om hvad der sker og burde være sket – på femte måned.
De seneste bidrag i denne måned findes længst nede.
6. juli 2011
FRANSKE OG ANDRE VÅBEN TIL LIBYENS “FRIHEDSKÆMPERE”
Det turde være ret indlysende at jo mere våben, man pumper ind i en krigszone, jo længere varer krigen og den menneskelige lidelse. Ligeså klart burde det være at det er svært at opretholde en våbenembargo og fremme en våbenhvile – som er vejen til en forhandlingsløsning – hvis man dels bomber på livet (eller døden) løs og leverer våben dag og nat til kombattanterne.
Dette er åbenbart en alt for sofistikeret tænkning for de regeringer, der ifølge dagens rapporter leverer tonsvis af våben, ammunition og træning til Libyens oprører. Læs resten
Libyen-krigsdagbog, juni 2011
Kommentarer om hvad der sker og burde være sket – nu på fjerde måned.
De nyeste bidrag findes længst nede.
8. juni 2011
MEDIERS ISCENESÆTTELSE AF KRIGEN I LIBYEN
Jeg lytter i dag til P1 Morgen på Sveriges Radio. Indslaget om Libyen begynder med et interview med Peter Hultqvist, Socialdemokraterne, der slingrer sig ud og ind angående partiets ændrede holdning til hvor længe Sverige skal være i Libyen.
Man havde jo sagt – også den nye partiformand Håkan Juholt – at Læs resten
Genmäle om Richard Swartz’s “bokslut” över Balkan-krigen
Kulturskribent Sören Sommelius och jag skrev genmälet nedan omedelbart efter att Swartz’ hade publicerats. Dagen Nyheter tog dock inte in texten.
Da danske Information også trykte Swartz’ temmeligt forenklede “status” synes jeg at den i det mindste skal stå hér.
Lund, 24:e juli 2011
Richard Swartz gjorde ett slags Bokslut på Balkan (DN 23/7), sedan den siste serbiske krigsförbrytaren gripits. Swartz hör till de svenska journalister som livslångt engagerat sig i konflikter och krig på Balkan. Han är en begåvad och inkännande journalist. Men i sin analys, sitt bokslut över de jugoslaviska krigen, hamnar han fel. Læs resten
Libyen-krigsdagbog, maj 2011
Kommentarer om hvad der sker og burde være sket – på tredje måned.
De nyeste bidrag findes længst nede.
1. maj 2011
ENDNU ET FORSØG PÅ AT MYRDE KHADDAFI
NATO’s helt specielle svar på gårsdagens libyske forhandlingsudspil. Den yngste søn og 3 små børn blev dræbt i en bygning hvor også Khaddafi og hans kone synes at have været til stede.
Hvor er protesterne i den vestlige verden mod denne primitivitet under den ikke-dømte krigforbryder Anders Fogh Rasmussens NATO-ledelse? NATOs politik er Læs resten
Libyen – en krigsdagbog, april 2011
Du skal scrolle nedad hér for at se det seneste indlæg
6. april 2011
POLITIKEN’s MILITARISME – HØRUP ROTERER….
Den får ikke for lidt i dag øverst på Politikens internet-forside: Flyvevåbnet er lykkeligt (for at bidrage til død og ødelæggelse)! Hør brølet fra et F-16, kom med til basen på Sicilien! Hér bomber vi så lykkeligt! Skidegodt, Egon, vi vil jo så gerne vil have nye fly! Kære Politiken – hvad har det forsømte Flyvevåben betalt Læs resten
Libyen – en krigsdagbog, marts 2011
Løbende kommentarer til hvad der sker og hvad der i stedet burde været sket. Du skal altså scrolle ned for at se de nyeste indlæg…
9. marts 2011
LIBYEN: FATAL DISKUSSIONS-FATTIGDOM
Jeg er bange for dette: Med undtagelse af Chavez’s forsøg er der ingen diskussion af civil intervention, mægling, fact-finding, høringer, FN-aktivitet, eller et EU-initiativ for at afværge storkrig.
Der er kun ét forslag til diskussion: Læs resten
Våbenhandel og diktatorer
Hér en lille hurtig kommentar til Arbejderen – vel den eneste danske avis, der seriøst interesserer sig for op- og nedrustning og militarismen som politik, lidt som den fremragende “Klassekampen” i Norge. Ingen anden avis har samme fokus på det globale våbenvanvids konsekvenser for økonomi, politik og etik.
Kommentaren knytter sig til det internationale fredsforskningsinstitut, SIPRI’s anayse af den stadig voksende global våbenhandel og virksomhederne der producerer og sælger disse våben.
Lille indskud: Vidste du f.eks. at Sverige er den næststørste våbeneksportør i verden hvis man regner per indbygger? Nej vel – de fleste svenkere véd det heller ikke. Måske fordi vi ikke har en fri(tænkende) presse?
“Også på dette område er USA og ledende NATO/EU-lande det store problem for verden. Det er utroligt – men sandt – at SIPRIs frygtelige fakta ikke vækker nogen større opmærksomhed i de gængse medier. Og at ingen “connect the dots” – dvs. ser sammenhængene mellem våbenhandelen og f.eks. den globale økonomiske krise eller det, der sker i Mellemøsten lige nu.
Disse diktatorer – Saddam ikke at forglemme – er alle hovedsageligt produkter af det mentale og politiske storhedsvanvid, som store mængder af våben giver. Det er med NATO og EU-landes teknologi at demokrati- og frihedselskende borgere i disse lande mejes ned i disse timer. Det er takket vær disse importerede våben at de har kunnet holde sig ved magten – ja og fordi de selvsamme lande holder hånden over sine totalt misforståede “stratgeiske interesser”. Synd at intellektuelle og moralske dværge i Stats-, Udenrigs- og Forsvarsministerier altid har våben- og strategiske interesser hos diktatorer.
Våben og undertrykkelse hører intimt sammen. Fred, frihed, ligestilling og demokrati hører sammen med ikkevold. Men er der nogen, der ser dét? Er der nogen, der siger “Nedrustning” i konsekvens af at krigene også Danmark er involveret i er 110% fiaskoer, mens Gandhis og Gene Sharps ikkevold går som en løbeild gennem millioner af mennesker?”
Forskning, fred og fotografi – Et nyt år med gamle og nye opgaver
Der blir nok at tage fat på!
Videreudvikling af eksisterende ting – og nyudviklinger.
175 er et tal, der vil følge min kone, Christina, og mig i år:
65 som hun fyldte i november 2010
60 som jeg fyldte den 13. januar i år
25 som TFF fyldte den 1. januar i år
25 år som vi har været gift.
TFF skal starte en ny aktivitet med henblik på de næste 25 år – Imagine A Better World, der skal være en åben platform på Internet, multi-dimensional og interaktiv. På sigt skal den produceres og udvikles af brugerne selv.
Den skal gøre op med idéen om at fred handler om at være imod noget og i stedet sige: Hvor foregår der en masse positive ting og hvordan arbejder vi for noget positiv, en vision om freden s muligheder i en bedre verden?
En læge kan jo heller ikke bare konstatere sygdommen og dens årsager eller meddele patienten at det nok snart er slut. Nej, der skal også stilles forslag til helbredelse, forebyggelse og et godt liv på længere sigt.
Det blir en kæmpeopgave i årene fremover, men den vil være fuld af positiv energi, og den skal illustrere hvordan freden skabes hver dag og hvor – i forskning, i aktivisme, i kultur – kunst, musik, litteratur, og anden kreativt skabende virksomhed.
Vi gider ikke længere de golde analyser og orker ikke mere at kun få negative nyheder om verden. Det gør os alle modløse og opgivende – og det hjælper magthaverne, ikke verden. Eller os selv. Og når man virkeligt ser godt efter, så sker der så meget positivt overalt.
I år skal så – endelig – triumviratet Galtung-Wiberg-Øberg gøre bogen “Yugoslavia – What Should Have Been Done?” færdig. Det vil sige, det blir et samarbejde mellem Johan (der fyldte 80 den 24. oktober sidste år, men stadig styrter verden rundt som om han var 50) og mig i og med at vor kære ven Håkan døde sidste år. Hans artikler skal redigeres af mig og det skal de øvrige 2000-3000 tusind siders materiale også.
Planen er at det skal blive til dels en blog med alt det akademiske materiale, videoer og debatartikler sådan som de blev skrevet af os siden 1990 – så kan enhver se hvad vi sagde og ikke sagde om sammenbrudsprocessen og det internationale såkaldte “samfunds” skalten og valten på Balkan.
Når bloggen er klar – og den skal fremfor alt kunne bruges af studenter og andre forskere – skriver vi så en mindre, lettilgængelig bog, der sammenfatter det hele, en af den slags man skal kunne købe på flyvepladser rundt om i verden.
Det er også et temmelig stort projekt, men vi har kolossal lyst til sammen at sammenfatte denne fælles del af vore fredsforskerliv; vi tre har sammenlagt 130 mandårs erfaring fra det tidligere Jugoslavien. Og Jugoslaveins opløsning er nok stadig dén moderne konflikt, der har spillet størst rolle for det internationale systems – ikke mindst Europas – udvikling siden slutningen af den kolde krig. Men de fleste lande vil helst lægge den historie bag sig.
Vi skriver altså ikke om de indre dynamikker men om de roller andre, der blandede sig, har spillet fra 1990 og frem til idag. Men selvfølgelig vil der være nogle tunge baggrundsanalyser til det indre sammenbrud.
Johan Galtung er forresten en person, jeg traf første gang, da han holdt foredrag på Århus Katedralskole i 1968. Det gjorde han fordi skolens rektor hed Aage Bertelsen, var en visonær skolemand og pacificst. Hans kone Gerda og han havde været blandt de ledende i arbejdet med at organisere transporten af jøder til Sverige under krigen, som så fascinerende er beskrevet i bogen “Oktober 43″. Aage blandede uddannelse og dannelse og for ham var det afgørende at vi unge fik indblik i hvad mennesker som Einstein, Schweitzer og Gandhi tænkte. I en af de ugentlige fællestimer kom så Johan og snakkede om freden i verden – og jeg traf ham senere på Inter-University Center i Dubrovnik, hvor han var direktør da jeg kom som freds- och sociologistuderende i 1974.
Dér og da begyndte vort samarbejde og venskab. Takket være Aage.
I år skal vi skrive en lille artikel om Aage og hans gerning, bøger og originale tænkning. Han er en betydelig personlighed i dansk skole- og åndsliv, men det er svært at opdrive noget om ham. Men glemmes skal han ikke!
Personligt er jeg ham uendeligt taknemmelig og gad vide om jeg havde været fredsforsker i dag uden Aages påvirkning?
Mit fotoarbejde skal også drives fremad. Det skal ikke være akademiske og politiske analyser og rationalitet hele tiden! Jeg har brug for at bruge den anden hjernehalvdel og køre på intuitionen, det spontan og det uforudsigelige.
Det giver mig sådan en glæde og jeg oplever et “flow” når jeg sidder i weekender og ofte om natten og arbejder med billeder.
Jeg havde 6000 råbilleder med mig hjem fra Kyoto sidste år, så måske blir der en udstilling med nogle fåaf dem fra denne min favoritby.
I foråret håber jeg på at åbne en udstilling med min nære ven, Helsingborgs Dagblads tidligere kulturchef, Sören Sommelius’ fotografier fra alle mulige steder rundt om i verden. Og der er andre planer. Planer skal man have – så man kan se hvor langt man er fa dem!
Så blir der undervisning på EPU, European Peace University, i Schlaining i Østrig og på World Peace Academy i Basel, forhåbentlig en studierejse til Iran og et eller flere længere ophold i Burundi, hvor jeg dels arbejder som træner og mentor for Amahoro Ungdomsklubben og dels med det lille fotoagentur, jeg kører sammen med otte unge kvinder. Ligesom jeg skal tage billeder af en gruppe unge, der har været gadebørn.
Burundi er min mulighed for både at skabe noget nyt med fotografiets mange muligheder, fortælle om den kraft og det gå-på-mod, der findes blandt disse unge iæet af verdens fattigste lande, gøre lidt godt i og med at de får en andel af hvad jeg sælger i mit galleri.
Og endelig giver Burundi mig den dér afsindigt vigtige balance i mit liv så jeg aldrig har brug for at sidde og være gnaven over småting herhjemme i vor priviligerede del af verden.
Det er godt at få proportioner på tilværelsen og se sit eget samfund og liv udefra…
Kosovo idag og Politiken dengang & idag
Den glimrende EU-site EUObserver afslører i dag at Europarådets undersøgelse viser at Kosovos premierminister Hacim Thaci er – og længe har været – en “organ-høstende maffia boss. Det er en ret saftig historie, må man sige!
Det nye land i Europa – den anden albanske stat – som USA og EU så energisk støttede imod de folkemyrdende serbere har i årtier været en kriminalitetens sorte hul. Vi var nogle stykker som i 1990-erne opholdt os ret så meget i netop Kosovo og havde fået færden af dét – og af at alt ikke var sort og hvidt dér heller. Læs resten
Politiken-interview om Nordkorea og dækningen i almindelighed
Her en lille hilsen til journalist Kathrine Carlson på Politiken
Lund, Sverige
2.12.2010
Kære Kathrine Carlsen
Anders Kristensens synspunkter vedrørende demokratiet i Nordkorea er naturligvis hen i vejret, men han har en pointe omkring den konfucianske filosofi.
For det andet er det godt at andre stemmer blir hørt – i det perspektiv er det fint at du har lavet interviewet. Men kunne du og Politiken ikke behandle Korea-konflikten på en mere professionel journalistisk måde end dette?
Det er lidt beklemmende at mærke at dine spørgsmål kun bygger på de antagelser, der findes i den vestlige mainstream presse. Der er tonsvis af kontekst, fakta og historie, der systematisk lukkes ude, tendentiøse overskrifter, interview med folk, der i den grad repræsenterer det officielle vestlige perspektiv. Et enkelt spørgsmål ville være: Hvorfor gentagne, provokative amerikansk-sydkoreanske militærøvelser i farvande, der indiskutabelt er konfliktfyldte? I hvis interesse?
Gemt i Mediekritik
Politiken gør det helt rigtigt i Muhammed-sagen
Politikens erklæring angående publiceringen af Muhammed-tegningerne er aldeles korrekt. Om noget kommer den for sent.
Dén historie handlede aldrig om ytringsfrihed men om kultiverethed. Der er mange ting i livet vi kan – og har lov til – men som vi undlader at gøre fordi vi er civiliserede, følger visse normer for god adfærd.
Det er lige til Fogh og de andre ufejlbarlige at dette handlede om ytringsfrihed. Læs resten
